Over grænser - Mit liv med statistik

Som I hørte i videoen, er alle borgere i Danmark registreret i CPR-registret.

Når et nyt barn fødes i Danmark, registreres det i CPR-registret og får et CPR-nummer. Når barnet navngives, bliver navnet ført ind i registret. 

I CPR-registret findes der desuden oplysninger om, hvor man bor og tidligere har boet. Der er også information om civilstand, ens forældre, eventuelle børn og meget mere. 

Nu skal I lave en opgave, hvor I bruger oplysninger hentet fra CPR-registret.

Når I klikker på linket herunder, kommer I til en navnedatabase med oplysninger om, hvad alle borgere i Danmark hedder.

Start med at læse teksten om, hvordan man bruger navnedatabasen.

Husk at skrive svarene på jeres undersøgelse ned.

Herefter skal I undersøge følgende:

1. Hvor mange har det samme fornavn som dig?
2. Er der både mænd og kvinder, der har dit fornavn?
3. Hvor mange har det samme efternavn som dig?
   
   Sammenlign jeres resultater med resten af klassen og undersøg:
   
   
4. Hvem af jer har det mest udbredte fornavn og det mest udbredte efternavn i Danmark?
5. Hvem af jer har det mest sjældne fornavn?

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave med de data, I har fundet i navnedatabasen?

Nu skal I besøge Danmark Statistiks navnebarometer.

Start med at læse teksten, der beskriver, hvordan man bruger navnebarometeret.

Løs derefter opgaverne:

1. Hvilke informationer kan I finde i navnebarometeret?
2. Undersøg udviklingen for 5-10 navne i klassen.
3. Find et navn med stigende popularitet.
4. Find et navn med faldende popularitet.
5. Find eksempler på navne med en interessant eller overraskende udvikling.

Sammenlign jeres resultater med resten af klassen, og undersøg forskelle og ligheder i jeres iagttagelser.

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave med de data, I har fundet i navnebarometeret?

Drøft i klassen:

1. Er der forskel på kvaliteten af data, der stammer fra registre, spørgeskemaundersøgelser og interviews?
2. Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige datakilder og indsamlingsmetoder?
3. Hvad kan man gøre for at sikre, at ens resultater bedst muligt afspejler den befolkningsgruppe, man ønsker at undersøge?
4. Har I set eksempler på dataindsamlinger, som I vurderer ikke har høj kvalitet?
   
   Gennem jeres skoletid har I garanteret prøvet at lave jeres egne spørgeskemaunderøgelser i matematikundervisningen. Drøft i klassen:
   
   
5. Kan I huske eksempler på undersøgelser, I har gennemført, og hvad ønskede I at sige noget om?
6. Hvem var respondenter i jeres undersøgelse?
7. Hvordan vurderer I kvaliteten af de data, I indsamlede?

Tag jeres kritiske sans med videre i temaet Over grænser, når I aflæser, analyserer og vurderer data.

Mission

Foreningen Lerduernes Venner har rod i deres medlemskartotek. Derfor er de kommet i problemer og står foran en mulig lukning.

Lars har brug for jeres hjælp til at genskabe det statistiske materiale, der er nødvendigt for at redde foreningen.

Klik på linket herunder, og find Lars i billedet. Han sætter jer ind i sagen.

Denne statistik er registerbaseret.

1. Hvad kan formålet være med at opgøre folketallet i Danmark?
2. Hvem er afsendereren af opgørelsen?
3. Med hvilket interval er undersøgelsen opgjort i grafen, og hvor langt går den tilbage i tid?
4. Hvem kan have interesse i at bruge opgørelsens resultater?
5. Hvordan vurderer I kvaliteten af data i opgørelsen?
   
   Nu er det tid til at se på selve opgørelsen:
   
   
6. Vælg mænd og kvinder, vælg alle aldersgrupper, født i Danmark, og seneste år:
   Undersøg alderssammensætningen ved at aflæse et søjlediagram.
   
   1. 1. Hvor er der størst forskel mellem de to køn?
      2. Hvor er der mindst forskel mellem de to køn?
      3. Hvad kan de forskelle skyldes?
7. Vælg i stedet 1990 og undersøg udviklingen ved at sammenligne de to søjlediagrammer.
   
   1. 1. Hvor ser I særligt en ændring i befolkningen mellem de to opgjorte år?
      2. Hvad kan have indflydelse på den udvikling, I ser?
      3. Er der sket en ændring i fordelingen mellem mænd og kvinder?
      4. Hvad kan have indflydelse på den udvikling, I ser?
8. Vælg mænd og kvinder, alle aldersklasser i seneste opgjorte år.
   Find ved hjælp af opgørelsen frem til et fødeland (ikke Danmark), hvor der er stor forskel på antallet af mænd og kvinder.
   
   1. 1. I hvilken aldersgrupper ser I den største forskel?
      2. Hvad kan forskellen skyldes?
      3. Vælg i stedet 2010 og sammenlign de to år for at vurdere udviklingen i gruppen af personer med det fødeland.
9. Vælg to fødelande (ikke Danmark), alle årstal, 'alder i alt' og både mænd og kvinder, og vis det i et kurvediagram. Undersøg:
   
   1. 1. Hvordan har udviklingen været i perioden?
      2. Hvilke ligheder og forskelle finder I i udviklingen i antal og forholdet mellem kønnene i perioden?
      3. Hvad bemærker I ellers i opgørelsen?
10. Hvad bør man som modtager være opmærksom på i mødet med denne opgørelse?
    1. 1. Hvad viser opgørelsen?
       2. Hvad viser opgørelsen ikke?

Denne opgørelse med nøgletal om befolkningen i Danmark er også baseret på registre. 

1. Hvilken periode dækker statistikken?
2. Hvilke typer af ændringer i befolkningstallet kan vi aflæse i opgørelsen?
3. Hvilke resultater forventer I at finde?
   
   Nu er det tid til at se nærmere på statistikken. Husk at I kan zoome ind på en periode, så I kan se alle årstal ved at markere en periode med musen.
   
   
4. Hvor mange mennesker bor i Danmark i nyeste opgjorte år?
5. Sammenlign levendefødte i alt med døde i alt i hele opgørelsesperioden.
   1. 1. Beskriv udviklingen?
      2. Hvor ser I markante udsving?
      3. Hvilke historiske begivenheder og forhold kan ligge til grund for de udsving, I ser?
6. Sammenlign indvandrede fra udlandet med udvandrede til udlandet i hele opgørelsesperioden.
   1. 1. Beskriv udviklingen?
      2. Hvor ser I markante udsving?
      3. Hvilke historiske begivenheder og forhold kan ligge til grund for de udsving, I ser?
      4. Hvilke diagramtyper viser udviklingen tydeligst? Begrund jeres valg.
7. Sammenlign de to opgørelser fra opgave 5 og 6.
   
   1. 1. Hvad kan de to grafer tilsammen fortælle om befolkningstallets udvikling i Danmark?
8. Hvordan passer det med de forestillinger, I havde inden mødet med opgørelsen?

Mission

Musikfestivalen Bæredygtige Beats skal vælge hovednavnet til årets festival. Og det er ikke nemt. Personlige interesser og relationer gør det vanskeligt for bestyrelsen at blive enige.

Lars har brug for jeres hjælp til at vurdere de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at vælge det rigtige hovednavn på et objektivt grundlag.

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen

I denne opgave skal I arbejde med sammensætningen af den danske befolkning.

1. Hvilke resultater forventer I at finde i opgørelsen? 
   
   1. 1. Hvordan forventer I, at den danske befolkning er sammensat af personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere?
      2. Hvilke forskelle forventer I mellem aldersgrupperne?
      3. Hvilke lande forventer I at se flest indvandrere fra?
      4. Fra hvilke lande forventer I, at der er flest efterkommere?
      5. Kan I tænke på perioder, hvor I tror, at der har været store ændringer i indvandringen fra bestemte lande?
         
         
2. Undersøg om jeres forventninger svarer til undersøgelsens data.
   1. 1. Hvor svarede jeres forventninger til de data, I fandt i opgørelsen?
      2. Hvor var der forskelle?
      3. Vælg et land og forklar alderssammensætningen af hhv. indvandrere og efterkommere
      4. Er der informationer, man ikke kan finde i opgørelsen?
      5. Hvilke data fra undersøgelsen vil være interessante at undersøge nærmere?

De valg, man træffer, når man viser sine data i et diagram, er vigtige for, om modtageren får indtryk af en stor eller lille udvikling. I eksemplet nedenfor kan du trække i pilen og sammenligne to forskellige grafer, der viser, hvor mange der er blevet født hvert år i Danmark. Graferne viser de samme tal.  

1. 1. 1. Hvordan adskiller de to visninger sig fra hinanden?
      2. Hvordan vil man som modtager opfatte graferne forskelligt?
      3. Hvilken fremstillingsform synes I giver det mest retvisende billede? Begrund jeres svar.
      4. En grafisk visning kan være misvisende/manipulerende. Hvem kunne have interesse i det?

Asyl i Danmark

1. Hvilke resultater forventer I at finde i undersøgelsen?
   1. 1. Hvilke lande forventer I at møde i opgørelsen?
      2. Diskuter, hvilken udvikling I forventer at se for tre af de lande, I regner med at finde.
      3. Fra hvilke lande forventer I at se den største ændring over tid?
         
         Nu skal I se nærmere på resultaterne i undersøgelsen.
         
         
2. Undersøg om jeres forventninger svarer til undersøgelsens resultater.
   1. 1. Hvor blev jeres forventninger indfriet?
      2. Hvor var der afvigelser?
3. Vælg følgende lande: Afghanistan, Irak, Somalia og Syrien og undersøg
   1. 1. Hvordan har udviklingen været gennem den opgjorte periode?
      2. Find den type diagram, der viser udviklingen tydeligst.
      3. Argumentér for jeres valg af diagram.

Gem jeres resultater, og sammenlign jeres valg med resten af klassen. Har I truffet de samme valg?

Familiesammenføring i Danmark

Man kan også få en opholdstilladelse til familiesammenføring. En familiesammenføring betyder, at man har fået mulighed for at få et familiemedlem, der befinder sig i et andet land til Danmark. Danmark stiller en række krav, for at man kan få familien til landet.   

Nu skal I se nærmere på en opgørelse af udviklingen i familiesammenføring siden 1997. Den omfatter de 20 lande, hvorfra flest fik bevilliget familiesammenføring i Danmark det seneste år.

1. Hvilke resultater forventer I at finde i undersøgelsen?
   1. 1. Hvilke lande forventer I at møde i opgørelsen?
      2. Hvilken udvikling forventer I at se for de enkelte lande i løbet af perioden?

Nu skal I se nærmere på resultaterne i undersøgelsen.

1. Undersøg om jeres forventninger svarer til undersøgelsens resultater.
2. 1. 1. Hvor blev jeres forventninger indfriet?
      2. Hvor var der afvigelser?
3. Vælg selv tre lande, som I vil undersøge
   1. 1. Hvordan har udviklingen været i perioden?
      2. Giv et bud på, hvorfor udviklingen har været, som den er.

Gem jeres resultater, og sammenlign jeres valg med resten af klassen. Har I opdaget forskellige udviklinger for forskellige lande?

Mission

Det Nationale Matematik Museum har brug for jeres hjælp for at kunne åbne deres spændende særudstilling om statistik gennem 150 år. Museets direktør er netop afgået ved døden, og det giver store udfordringer. 

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen.

Statistikken er registerbaseret og opgøres årligt. 

1. Hvad tror I, betegnelsen ‘i beskæftigelse’ kan dække?
2. Hvad tror I, at 'arbejdsstyrken' er, og kan I tænke på eksempler på, hvornår man er uden for arbejdsstyrken?
3. Hvorfor tror I, at det kan være vigtigt at vide noget om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet?
4. Hvorfor tror I, at man kan være interesseret i at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ift. oprindelsesland?
5. Hvem kan have interesse i at bruge opgørelsens resultater og til hvad?
   
   Nu er det tid til at se nærmere på opgørelsens resultater.
   
   
6. Tilknytning til arbejdsmarkedet over tid.
   1. 1. Hvordan er forholdet mellem de tre typer tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis I vælger oprindelse i alt det seneste år?
      2. Har noget ændret sig i fordelingen siden 2009? 
7. Forskelle på kønnenes tilknytning til arbejdsmarkedet
   1. 1. Hvilke forskelle kan I se på køn blandt personer med dansk oprindelse?
      2. Sammenlign med de øvrige oprindelser og peg på forskelle og ligheder
      3. Hvad tror I, at forskellene kan skyldes?
8. Forskelle på personer med forskellig oprindelse. 
   1. 1. Vælg seneste år og alle typer oprindelse bortset fra 'dansk' og 'i alt'. Hvilke forskelle ser I mellem grupperne?
      2. Hvad sker der, når I også vælger dansk oprindelse?
9.  Forskelle i beskæftigelsesfrekvens. 
   
   1. 1. Vælg det seneste år, 'I alt' og 'beskæftigede' under tilknytning til arbejdsmarkedet og de to kategorier af både indvandrere og efterkommere, man kan vælge under oprindelse. Beregn andelen, der er i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen) for hver oprindelsesgruppe ved at dividere beskæftigede med 'i alt' og gange med 100.
      2. Hvilke forskelle ser I mellem grupperne?
      3. Tilføj dansk oprindelse og beregn også beskæftigelsesfrekvensen for den. 
      4. Beskriv forskelle mellem grupperne og kom med jeres bud på de forskelle, I ser.
10. Nogle gange kan udregning af gennemsnit være en velegnet metode til at belyse en sag. I andre tilfælde kan et gennemsnit give et uklart eller ligefrem misvisende billede. Her kan det i nogle tilfælde være en god ide at supplere med medianen for bedre at forstå fordelingen af observationerne. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt og er derfor meget egnet til at beskrive et datasæt med store udsving, hvor få observationer vil få gennemsnittet til at stige eller falde kraftigt.
    
    Eksempel:
    De syv venner Ib, Pia, Rie, Rasha, Jens, Hussein og John tjener hhv. 1500 kr.,1800 kr., 975 kr., 1450 kr., 1800 kr., 7400 kr. og 425 kr. om måneden på deres fritidsjobs.
    Vennerne tjener i gennemsnit 2193 kr. om måneden.
    1. Hvilke udfordringer er der ved at bruge gennemsnit til at vise de syv venners løn?
       
       Ser man i stedet på medianen, vil billedet se således ud:
       425, 975, 1450, 1500, 1800, 1800, 7400.
       Medianen er 1500 kr.
    2. Hvorfor giver det mening at supplere med medianen for at beskrive vennernes løn?

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning er lavet på baggrund af den nuværende udvikling og forventninger til den fremtidige. 

1. Hvad kan være formålet med at lave en befolkningsfremskrivning?
2. Hvad forventer I at se i befolkningsfremskrivningen?
3. Hvem kan have gavn af den viden, man kan få i en befolkningsfremskrivning?
4. Hvordan kan en befolkningsfremskrivning indgå i debatter og beslutninger i samfundet?
   
   Nu er det tid til at se nærmere på befolkningsfremskrivningen.
   
   
5. Beskriv nogle overordnede tendenser i den udvikling, I ser fra i dag til 2070.
6. Hvilke forskelle på udviklingen for de fem grupper under herkomst bemærker I? Hvad tror I er grunden til de forskelle, I ser?
7. Hvilke ændringer sker der i befolkningens aldersfordeling?
8. Hvilke problemer tænker I, at politikere kan se i den kommende befolkningsudvikling?

Nu er det tid til at undersøge jeres forventninger til fremtiden. Hvor mange børn forventer I at få i fremtiden?
I skal undersøge, hvor mange af jer, der forventer få 0, 1, 2, 3, 4 eller mindst 5 børn.

Lav jeres opgørelse på tavlen og se på jeres resultater.

1. Hvilken svarmulighed har den laveste hyppighed?
2. Hvilken svarmulighed har den højeste hyppighed?
   
   Typetallet beskriver den værdi, som hyppigst forekommer.
   Typetallet er i lighed med gennemsnit og medianen en måde at beskrive data.
   I genkender de tre begreber fra escape room level 3 - Den Nationale Matematik Museum.
   
   
3. Hvad er typetallet i jeres klasseundersøgelse om antallet af børn?
4. Hvor mange børn forventer I i gennemsnit at få?
5. Hvad er medianen i jeres forventede antal børn?
6. Er der forskel på typetallet, medianen og gennemsnittet? Hvorfor?

Mission

Intet går som forventet! På level 4 er det ved at gå helt galt.

Lars har normalt brug for jeres hjælp. Men nu er det måske omvendt?

Klik på linket herunder i en fart. Der er ingen tid at spilde...

I er nu kommet til den afsluttende opgave i temaet Over grænser. 

I den første del af opgaven skal I undersøge geografiske forskelle i Danmark på, hvor mange indvandrere der har asyl som grundlag for deres opholdstilladelse.

På kortet herunder kan I gå på opdagelse i kommunerne. Når I holder cursoren ind over en kommune, vil I kunne se antallet af borgere i kommunen, der har asyl som opholdsgrundlag. I ser det samlede antal mænd og kvinder, der har fået asyl i alle aldersgrupper.

Undersøg følgende ved hjælp af kortet:

1. Hvilken kommune har det højeste antal borgere med asyl som opholdsgrundlag?
2. Hvilken kommune har det laveste antal borgere, der har fået asyl?
3. Kan I ud fra informationerne på kortet sige noget om, hvor i landet der er størst andel borgere, der har fået asyl?
4. Hvilke informationer har I brug for, før I kan bestemme den andel borgere, der har fået asyl i kommunerne og vurdere, hvor i landet andelen er højest? Andele (som fx procent) kaldes også relative tal.
5. Benyt opgørelsen under kortet og undersøg indbyggertallet i tre udvalgte kommuner. Beregn hvilken af de tre kommuner, der har den højeste andel af borgere, der har fået asyl.
6. Hvad fortæller opgaven jer om forskellen på antal og andel, som man også kalder relative tal?
7. Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på antal?
8. Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på relative tal?

Brug denne viden, når I skal løse den sidste del af den afsluttende opgave.

1. Vælg et af de følgende emner: befolkningens sammensætning, herkomst og opholdstilladelser og tilknytning til arbejdsmarkedet.
2. Find det statistiske materiale, I har brugt i arbejdet med emnet.
3. Vælg en målgruppe, I vil henvende jer til.
4. Vælg de pointer ud, som I vil have fokus på.
   1. Hvilke resultater vil I fortælle om?
   2. Hvordan vil I vinkle historien?
   3. Hvad vil være interessant for jeres målgruppe.
5. Vælg hvilket medie I vil arbejde med.
   1. Hvilket medie matcher jeres behov?
   2. Hvilket medie matcher bedst jeres valg af målgruppe?
      Se beskrivelser og vejledninger nederst i kapitlet.
6. Tal sammen i gruppen om, hvilke idéer I har til formidlingen.
7. Søg efter yderligere information om jeres emne, som kan underbygge jeres historie.
8. Tal om, hvilke statistiske begreber I kan bruge i jeres formidling.
   Husk at benytte den viden, I har med fra jeres arbejde med opgaverne og escape roomet.
9. Lav en produktionsplan for opbygning af jeres produktion og fordel arbejdsopgaverne mellem jer. 
10. Producér jeres produkt.
11. Som afslutning vises produktet for klassen. 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I primært formidle med tekst og billeder.

I skal skrive et blogindlæg, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En blog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og giver jeres holdninger til kende i jeres blogindlæg.

I kan for eksempel skrive om noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt
• I gerne vil finde en forklaring på

Et blogindlæg inviterer læseren til at deltage i debatten. I må derfor gerne stille spørgsmål, der lægger op til, at folk kommenterer på det, I har skrevet. 

Blogindlæg indeholder ofte billeder, tegninger eller grafik, som understøtter teksten.

I kan for eksempel arbejde med blogindlæg ved at bruge Padlet på Skoletube.

Se vejledninger til Padlet  

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med lyd.

I skal producere et afsnit af en podcast, som fortæller om det I har lært gennem hele forløbet.

En podcast er en lydfortælling, som lytteren kan høre “on demand”, altså når det passer ind i lytterens hverdag.

Du kan høre podcast på din gåtur til skole, i bilen på vej på ferie, eller når du rydder op på dit værelse. 

Der findes flere forskellige typer podcast og mange forskellige længder.

Podcast findes i mange genrer eller kategorier som samtale, nyheder, interview, komedie, true crime, kunst, videnskab, historie og meget mere.

I jeres podcast kan I fortælle om noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med podcast ved at bruge værktøjet WeVideo på Skoletube. 

Se vejledninger til WeVideo 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med video, lyd og billeder.

I skal lave en vlog, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En vlog er en video-log, altså en blog med videoer i stedet for tekster.

En vlog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringe og giver jeres holdninger til kende i jeres vlog.

I kan for eksempel fortælle om noget, som:

• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt
• I gerne vil finde en forklaring på.

En vlog inviterer modtageren til at deltage i debatten. I må derfor gerne stille spørgsmål, der lægger op til, at folk kommenterer på det, I formidler. 

I møder blandt andet denne genre på sociale medier og Youtube. 

I kan for eksempel arbejde med Vlog i Skoletube ved at bruge værktøjet WeVideo. 

Se vejledninger til WeVideo 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med tekst, grafik og billeder.

I skal lave en infografik, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En infografik kan indeholde forskellige grafiske elementer, der giver et visuelt overblik over data eller information. Det kan f.eks. være tekst, billeder, tal eller diagrammer.

Infografikker anvendes oftest i for eksempel nyhedsudsendelser eller aviser.

En infografik skal være objektiv og faktuel. Den skal præsentere emnet på en let og overskuelig måde, så modtageren forstår det faglige indhold.

I kan for eksempel vise noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med infografik i Skoletube ved at bruge værktøjerne Easelly eller Prezi. 

Se vejledninger til Easelly

Se vejledninger til Prezi