Jordbruget er faldet med 10 pct. på halvtreds år

Afgrøder i dansk landbrug 2021

På halvtreds år er det danske areal med jordbrug faldet med 10 pct. I absolutte tal svarer det til en nedgang på næsten 300.000 ha. Jordbrug omfatter landbrugsafgrøder som fx korn, roer, kartofler og arealer til græsning og gartneriafgrøder som fx grøntsager og frugt. Areal med skov er ikke omfattet. Uagtet faldet er det danske jordbrugsareal stort og udgør over 60 pct. af hele Danmarks areal. Det er langt mere end i nogen af vores nabolande, se Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juli 2020. I de seneste 20 år har arealet med jordbrug været næsten konstant.

Vinterafgrøder er i fremgang

Hvede og byg dyrket som vinterafgrøder har været i klar fremgang i de seneste halvtreds år og er tilsammen steget med 500.000 ha. Korn dyrket som vinterafgrøde har et højere udbytte, men fremgangen for vinterafgrøder skal dog også ses i sammenhæng med vandmiljøplanernes krav om vintergrønne marker. Også rug er steget i perioden, en kornart der så godt som udelukkende dyrkes som vinterafgrøder.

... og vårafgrøder i tilbagegang

Omvendt dyrkes havre næsten udelukkende som vårafgrøde. Arealet med havre er mere end halveret på halvtreds år. Den største tilbagegang står vårbyg for med et fald på over 800.000 ha, også mere end en halvering. Vårbyg er dog stadig en betydelig afgrøde, og udgør over en tredjedel af det samlede areal med korn.

Græs og grønfoder

Blandt afgrøder med græs og grønfoder til kvæg, får, geder og heste har der været stor fremgang for majs. Dyrkning af majs var ukendt i dansk landbrug for halvtreds år siden, men dyrkes i dag på 173.000 ha. Omvendt er foderroer næsten forsvundet. Hvor der i 1971 var næsten 200.000 ha, dyrker de danske landmænd nu kun beskedne knap 4.000 ha med foderroer. I alt står græs og grønfoder for en betydelig andel af arealet på næsten 30 pct.

Braklægning

I 1993 blev der som led i EU's fælles landbrugspolitik indført krav om udtagning af landbrugsareal. Det skete som regel ved, at landmændene udvalgte et areal til at lægge brak, som så ikke måtte dyrkes og ej heller anvendes til afgræsning. Denne braklægning var normalt en betingelse for at opnå hektarstøtte. I 2001 udgjorde braklækningen 200.000 ha, 8 pct. af det samlede areal. Braklægning finder stadig sted med 3 pct. af arealet i 2021, men har siden 2008 ikke været en betingelse for at opnå landbrugsstøtte. Læs mere herom i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 360 2008.