Gå til sidens indhold

Jordbruget er faldet med 10 pct. på halvtreds år

Afgrøder i dansk landbrug 2021

På halvtreds år er det danske areal med jordbrug faldet med 10 pct. I absolutte tal svarer det til en nedgang på næsten 300.000 ha. Jordbrug omfatter landbrugsafgrøder som fx korn, roer, kartofler og arealer til græsning og gartneriafgrøder som fx grøntsager og frugt. Areal med skov er ikke omfattet. Uagtet faldet er det danske jordbrugsareal stort og udgør over 60 pct. af hele Danmarks areal. Det er langt mere end i nogen af vores nabolande, se Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juli 2020. I de seneste 20 år har arealet med jordbrug været næsten konstant.

Landbrug og gartneriKilde: statistikbanken.dk/afg5

Vinterafgrøder er i fremgang

Hvede og byg dyrket som vinterafgrøder har været i klar fremgang i de seneste halvtreds år og er tilsammen steget med 500.000 ha. Korn dyrket som vinterafgrøde har et højere udbytte, men fremgangen for vinterafgrøder skal dog også ses i sammenhæng med vandmiljøplanernes krav om vintergrønne marker. Også rug er steget i perioden, en kornart der så godt som udelukkende dyrkes som vinterafgrøder.

... og vårafgrøder i tilbagegang

Omvendt dyrkes havre næsten udelukkende som vårafgrøde. Arealet med havre er mere end halveret på halvtreds år. Den største tilbagegang står vårbyg for med et fald på over 800.000 ha, også mere end en halvering. Vårbyg er dog stadig en betydelig afgrøde, og udgør over en tredjedel af det samlede areal med korn.

Græs og grønfoder

Blandt afgrøder med græs og grønfoder til kvæg, får, geder og heste har der været stor fremgang for majs. Dyrkning af majs var ukendt i dansk landbrug for halvtreds år siden, men dyrkes i dag på 173.000 ha. Omvendt er foderroer næsten forsvundet. Hvor der i 1971 var næsten 200.000 ha, dyrker de danske landmænd nu kun beskedne knap 4.000 ha med foderroer. I alt står græs og grønfoder for en betydelig andel af arealet på næsten 30 pct.

Braklægning

I 1993 blev der som led i EU's fælles landbrugspolitik indført krav om udtagning af landbrugsareal. Det skete som regel ved, at landmændene udvalgte et areal til at lægge brak, som så ikke måtte dyrkes og ej heller anvendes til afgræsning. Denne braklægning var normalt en betingelse for at opnå hektarstøtte. I 2001 udgjorde braklækningen 200.000 ha, 8 pct. af det samlede areal. Braklægning finder stadig sted med 3 pct. af arealet i 2021, men har siden 2008 ikke været en betingelse for at opnå landbrugsstøtte. Læs mere herom i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 360 2008.

Landbrug og gartneri fordelt på afgrøder for udvalgte år

 

1971

1981

1991

2001

2011

2021*

 

ha

Landbrug og gartneri i alt

2915469

2896602

2769657

2675566

2639944

2633436

Korn til modenhed

1756753

1787302

1558552

1536516

1490606

1360226

Vinterhvede

86559

141182

507031

624198

724487

511207

Vårhvede

34008

9010

11684

8506

20221

26722

Rug

42350

49855

79622

65059

56097

108345

Vinterbyg

-

-

140195

146219

130882

76300

Vårbyg

1369730

1541142

795382

591088

471143

545686

Havre

185511

41660

21462

59498

42304

68101

Blandsæd og andet korn

38595

4453

3176

41948

45473

23866

Bælgsæd til modenhed

22247

4040

98876

31964

7109

35108

Rodfrugter

273817

245390

201415

107811

84462

93081

Kartofler

31734

36222

43487

38186

40532

56183

Sukkerroer til fabrik

48832

78370

64758

56323

39945

33297

Foderroer og anden rodfrugt til foder

193251

130797

93170

13302

3985

3601

Industriafgrøder 1

32104

130478

280319

80047

152834

163721

Frø til udsæd

65179

45006

49729

84958

66122

111736

Græs og grønfoder

750600

655837

548724

610634

753078

734202

Lucerne

21469

5584

10810

3451

6926

652

Fodermarvkål mv.

12232

3516

-

-

-

-

Majs til helsæd

0

10509

19164

78814

173693

173921

Korn og bælgsæd, helsæd

0

49618

53621

113504

56672

47507

Græs og kløver i omdrift

427583

340896

253098

241162

329135

277685

Græs uden for omdrift

289316

245713

212030

173702

186652

234436

Gartneriafgrøder

12007

26173

27347

20880

19852

20064

Braklægning

2215

-

3831

201854

25056

84791

Andre afgrøder 2

547

2376

863

903

40826

30508

* Foreløbige tal.
1 Hovedsageligt raps.
2 Fx juletræer.
Kilde: www.statistikbanken.dk/afg5 og Landbrugsstatistik 1971 og 1981.

Nyt fra Danmarks Statistik

15. juli 2021 - Nr. 264

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. juli 2022

Kontakt

Kilder og metode

Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation