Gå til sidens indhold

Faldende areal med vinterhvede og vinterbyg

Afgrøder i dansk landbrug 2015

De danske landmænd dyrker i år i alt 737.000 ha med vinterhvede og vinterbyg. I forhold til sidste år er det et fald på 60.000 hektar. En anden betydelig vinterafgrøde er vinterraps, som er steget med 28.000 hektar i forhold til 2014 - en stigning på 17 pct. I alt udgør arealet med disse tre vinterafgrøder 929.ooo hektar, hvilket svarer til 35 pct. af hele det danske landbrugsareal. Til sammenligning var arealet med de tre nævnte vinterafgrøder kun på 422.000 hektar for 30 år siden. Dengang blev der dyrket 329.000 hektar med vinterhvede, 60.000 hektar med vinterbyg og 34.000 hektar med vinterraps.

Areal med vinterhvede, vinterbyg og vinterraps

Miljøkrav om vinterafgrøder

En væsentlig årsag til, at vinterafgrøder er steget så markant i forhold til firserne, er skærpede miljøkrav, hvor landmændene har pligt til have vintergrønne marker. Hensigten er at begrænse udsivning af kvælstof og dermed mindske forurening af grundvandet og havmiljøet.

Færre sukkerroer

Arealet med sukkerroer er i 2015 på 25.000 hektar - et markant fald på 30 pct. i forhold til i fjor. Udviklingen skyldes overskud på sukkerlagrene i EU og dermed faldende priser på sukkerroer. Det har fået producenterne til at sænke arealerne for at få nedbragt sukkerlagrene til et mere normalt niveau.

For 30 år siden dyrkede de danske landmænd 73.000 hektar med sukkerroer.

Fremgang for rug

Rug er derimod gået frem med 18.000 ha til i alt 122.000 hektar. Rug dyrkes i Danmark mestendels som en vinterafgrøde.

Øvrige kornafgrøder

Arealet med vårbyg er gået frem med 22.000 hektar, mens vårhvede, havre og triticale er nogenlunde uændret i forhold til sidste år.

Arealanvendelse

 

1985

2000

2014

2015*

 

hektar (ha)

Samlet landbrugsareal

2834100

2646982

2652026

2649619

Korn

1600599

1499714

1474773

1453267

Vinterhvede

328501

611183

651530

617480

Vårhvede

10036

7977

16910

14881

Rug

125918

50472

104093

121785

Vinterbyg

59509

144514

145209

119142

Vårbyg

1034213

586574

490533

512171

Havre

36410

44448

34830

37584

Triticale og andet korn til modenhed

6012

54546

31667

30224

Bælgsæd til modenhed

126836

35590

8793

4735

Rodfrugt

227926

115433

85183

73038

Læggekartofler1

4738

4522

5302

5735

Kartofler til melproduktion1

13600

22642

21562

23637

Spisekartofler1

12045

11524

15753

13522

Sukkerroer til fabrik

72760

59167

35859

25332

Foderroer

124782

17577

6708

4810

Vinterraps

34040

81178

164221

192693

Andre industriafgrøder

186247

22997

2043

1468

Frø til udsæd

47042

78949

77825

71018

Græs og grønfoder i omdriften

356582

432741

560820

501448

Lucerne

4189

5245

3814

2709

Majs til foder

20374

61493

183370

182568

Helsæd

50630

118763

61100

57330

Græs og kløver

281389

247241

312536

258842

Gartneriprodukter

31047

21678

20417

18687

Græsarealer uden for omdriften

220564

166261

192617

271006

Udtaget areal

-

214561

4930

6627

Juletræer

16853

18704

Udyrket mark

23461

24379

Andre afgrøder

3217

1146

20091

12548

* Foreløbige tal.
1 Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre kategorier af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988.

Nyt fra Danmarks Statistik

21. juli 2015 - Nr. 362

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. juli 2016

Kontakt

Kilder og metode

Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation