Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk Årbog 2017

Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.

Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.

Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet

Hvis vi var 100 i Danmark, ville der være….

Se hvordan det ville se ud med beskæftigelse, aldersfordeling, sundhed og meget andet, hvis man skrumper befolkningen til 100 personer.

 

Vi lever længere

Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen.

 

Uddannelsesniveauet stiger

Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006.

 

Flere penge på bolig – færre på mad og drikke

Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016.

 

Flere biler og længere på literen

Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct.

 

I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:

  • Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig
  • Hvad danskerne bruger deres penge på
  • Populære navne
  • Indkomster og økonomi
  • Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU

og meget, meget andet om Danmark og danskerne.

 

Statistisk Årbog 2017 bliver den sidste udgave af årbogen. Oplagstallet for den fysiske udgave af publikationen har gennem en årrække været faldende, og sidste år solgte vi 918 eksemplarer af de 2.000 trykte. Fremover ønsker Danmarks Statistik i stedet at udnytte digitale formater i formidlingen. De giver brugerne bedre muligheder for at søge både på tværs og i dybden i vores samlede statistikker.

Engelsk årbog Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog

Kolofon

Statistisk Årbog
Tværgående
ISSN: 0070-3567
ISBN: 978-87-501-2262-3
Udgivet: 9. juni 2017 kl. 09:00
Kontaktinfo:
Margrethe Pihl Bisgaard
Telefon: 39 17 31 62

Statistisk Årbog 2016

Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.

Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.

Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet.

Den trafikale kønsforskel
I 2015 var der 112.000 domme for overtrædelse af færdselsloven, som gav frihedsstraf eller bøde på mindst 2.500 kr. Og mændene har klart førertrøjen. De stod bag tre ud af fire overtrædelser af færdselsloven. I 65 pct. af overtrædelserne kørte pågældende for hurtigt - og her stod mænd for tre ud af fire overtrædelser.

Mønstret gælder også dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld, hvor 62 pct. de tilskadekomne og 76 pct. af de trafikdræbte i 2014 var mænd.

Mere plads at bo på
Vi bor i gennemsnit på 52,5 m2. Boligejere har med 56,6 m2 bedre plads end -lejerne, der nøjes med 46,0 m2. Det er mere plads til den enkelte end tidligere, fordi husstandene er blevet mindre og boligerne større.

Mindre røg
Mens hver anden dansker røg dagligt i 1980, gælder det kun hver sjette nu. Det gjorde 16 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne nemlig i 2015
 
Danskerne handler online
Tre ud af fire danskere handler på internettet. Billetter til teater, koncerter og biograf fyldes i flest digitale indkøbskurve, men 13 pct. klikker også dagligvarer i kurven.

Rekordlave prisstigninger
I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15 pct. Prisstigningerne har ligget lavt i en årrække og nåede i 2015 ned på 0,5 pct., hvilket er det laveste niveau siden 1953.

Engelsk årbog
Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.
 
Gennemsnit
De mange tal i Årbogen danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i vores lille film, som frit kan gengives.

På www.dst.dk/gennemsnit kan du desuden se en række oplysninger om gennemsnitsdanskeren. God fornøjelse

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.

Rettelser

Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2016:


Statistisk Årbog 2015

Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.

Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.

Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet.

Her finder du et udpluk af de historier, der gemmer sig i bogen:

 

Danskerne bliver smarte
Når danskerne ringer og skriver til hinanden, sker det i større og større grad fra smartphones. Alene i 2014 steg antallet af familier med smartphones i hjemmet med 16 pct. fra året før.

Statistik Årbog 2015 viser også, at danskernes mobiltelefoner er ikke alene om at være smarte. I 2014 havde en tredjedel af de danske hjem et smart-tv.

 

Færre virksomheder går konkurs
I bogen kan man også læse, at færre virksomheder måtte dreje nøglen om i 2014. Samlet set var der 4.049 konkurser, hvilket er 944 færre end året før.

Alle brancher, på nær to, oplevede færre konkurser. De to brancher, hvor flere virksomheder måtte lukke og slukke i 2014, var landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service.

 

Mere økologi
Flere og flere danskere putter økologiske varer i kurven, når de køber ind. Omsætningen af økologiske fødevarer i detailhandlen er steget med 6 pct. fra 2012 til 2013.

Til trods for en samlet stigning, har danskerne i højere grad fravalgt økologiske grøntsager og økologisk kaffe/te. I begge produktgrupper er omsætningen faldet fra 2012 til 2013.

 

Mere vin, lidt færre øl
Noget tyder på, at danskerne godt kan lide at skylle den økologiske mad ned med et glas vin. Således blev der solgt 151 mio. liter vin i Danmark i 2013. Det er 6 pct. mere end året før.

Til gengæld køber danskerne en lille smule mindre øl end året før - mere præcist 4 mio. liter øl mindre. Selvom 4 mio. liter måske lyder af meget, svarer det kun til et fald på 1 pct. I 2013 blev der således solgt 353 mio. liter øl i Danmark.

Engelsk årbog
Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.

 

Gennemsnit
De mange tal i Årbogen danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i vores lille film, som frit kan gengives.

www.dst.dk/gennemsnit kan du desuden se en række oplysninger om gennemsnitsdanskeren. God fornøjelse!

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2014

Årbogen giver dig det måske bedste overblik over det danske samfund, vores liv og færden, kvinder og mænd, børn og voksne.

Få alt fra kuriøse informationer om en gennemsnitlig dansker til detaljeret specialviden om økonomi og arbejdsmarked - og diverse andre vigtige emner.

Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav på bogens over 500 sider.

Kort sagt kan du både blive klogere på det danske samfund og få udbygget din paratviden (test selv på www.dst.dk/quiz).

Fortid, nutid og fremtid
Årbogen har fokus på de mest aktuelle tal, men trækker også linjer tilbage i tiden - og i visse tilfælde belyser den også fremtiden.

Ser vi 30 år tilbage har den måde, vi danskere danner familie på, forandret sig en del. Men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 76 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Mens 18 pct. af ægteskaber indgået i 1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 38 pct. af ægteskaberne fra 1980.

Ser vi frem i tiden, sker der ændringer i antallet af unge og antallet af ældre. På nuværende tidspunkt er der 92 personer, som skal forsørges, for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder (20-59 år). Den såkaldte forsørgerbyrde er dermed 0,92.

Ifølge befolkningsfremskrivningen vil forsørgerbyrden vokse til 0,94 i 2020 og 1,06 i 2030. I årene fremover vil der altså være flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre mennesker i Danmark.

Historisk mange konkurser
For at forstå nutiden, må vi ofte se de seneste tal i forhold til tallene for de tidligere år. Eksempelvis har antallet af konkursramte virksomheder siden 2009 udgjort mere end 5.000 om året, hvilket er et historisk højt antal.

Rekorden blev sat i 2009 med 6.450, men siden da har antallet været faldende til at udgøre 5.000 sidste år. I perioden fra 1979 til 2009 har antallet svinget mellem 1.000 og 3.500 konkurser.

Kvinder og mænd
Vil du vide noget om forholdet mellem kvinder og mænd, er Årbogen også en interessant kilde. I en pressemeddelelse har vi sat lys på det. Få bl.a. at vide:

  • hvordan det går de kvindelige studenter
  • hvor mange kvinder der er i beskæftigelse
  • hvor mange kvinder der dømmes for vold
  • hvor mange kvinder der får bøde for at køre for stærkt.

Gennemsnitsdanskerne: Anne og Peter
www.dst.dk/gennemsnit kan du se en række oplysninger om gennemsnitsdanskerne. De hedder Anne og Peter. Mød dem bl.a. i en video, hvor de fortæller om deres liv.

Miniårbog

Årbogen har en lillebror, hvis du vil have et hurtigt overblik over det danske samfund: Danmark i tal.

Engelsk årbog
Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2013

Årbogen giver det måske bedste overblik over det danske samfund. Læs alt fra kuriøse informationer om en gennemsnitlig dansker til detaljeret specialviden om økonomi og arbejdsmarked - og diverse andre vigtige emner.

Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav på bogens over 500 sider.

Fra biograffilm til energieksport og engroshandel
I årbogen kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: Hvilke biograffilm var mest set i Danmark i 2012? Hvilket pige- og drengenavn var mest populært? Hvor tager vi hen på ferie?

Du kan naturligvis også finde statistik om tungere emner som erhvervsliv, eksport, energi, elever på erhvervsuddannelser, emigration osv. osv.

Kort sagt kan du både blive klogere på det danske samfund og få udbygget din paratviden.

Færre rygere
Vidste du fx, at:

  • andelen af befolkningen, som ryger, er faldet fra halvdelen i 1980 til under en femtedel i 2012?
  • kriminelle, der har en grundskoleuddannelse som den højeste uddannelse, har det største tilbagefald til kriminalitet?
  • der i 2012 var i alt 268 vielser, hvor parterne var af samme køn? Samme år var der 28.235 vielser, hvor parterne var mand og kvinde.
  • regelmæssig receptpligtig medicin blev i 2010 brugt af 48 pct. af den voksne befolkning? Det er en betydelig stigning fra årtusindskiftet, hvor andelen var 35 pct.

Engelsk årbog
Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.

Gennemsnit
www.dst.dk/gennemsnit kan du se en række oplysninger om gennemsnitsdanskeren. God fornøjelse!

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.

Rettelser

Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2013:


Statistisk Årbog 2012

I Statistisk Årbog 2012 kan du finde alt fra kuriøse informationer om en gennemsnitlig dansker til detaljeret specialviden om økonomi, arbejdsmarked og diverse andre samfundsemner.

Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav på bogens over 500 sider.
 
Fra tv-forbrug til ledige stillinger
I årbogen kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: Hvilken biograffilm var mest set i Danmark i 2011, hvilket navn de får flest nyfødte? Osv.

 
Du kan også finde statistik om tungere emner som fx firmaer og regnskaber, bruttonationalprodukt, eksport/import osv.

Kort sagt kan du både blive klogere på det danske samfund og få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.

 

Vidste du fx, at:

  • 9 pct. af alle familier har en tablet-pc?
  • den mest sete film var "Harry Potter og dødsregalierne - del 2"?
  • de mest populære navne til nyfødte drenge er William, Noah og Lucas?
  • vores samhandel med udlandet stiger?
  • 15 pct. af de offentlige udgifter går til sundhedsvæsenet?
(Alle tal fra 2011).
 

Engelsk årbog

Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.

Danmark i tal

Årbogen har en lillebror. Danmark i tal 2013 er udkommet. 

Gennemsnit
www.dst.dk/gennemsnit kan du se en række oplysninger om gennemsnitsdanskeren. God fornøjelse!

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2011


Statistisk Årbog er en kilde til både nyttig og sjov viden om det danske samfund og danskerne.

Årbogen indeholder hundredtusindvis af tal og giver et bredt kendskab til det danske samfund og udviklingen i Danmark gennem de seneste årtier.

I Statistisk Årbog 2011 kan du finde alt fra kuriøse informationer om fx en gennemsnitlig dansker til detaljeret specialviden om økonomi, arbejdsmarked og diverse andre samfundsemner. Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav på bogens over 500 sider.
Fra tv-forbrug til ledige stillinger
I årbogen kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: Hvilken biograffilm der var mest set i Danmark, hvilket navn de fleste nyfødte bliver givet osv. Men du kan også finde tal for dansk økonomi, fx statistik om firmaer og regnskaber, bruttonationalprodukt, eksport/import osv.
 
Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.
 
Vidste du fx, at:
  • vi i gennemsnit så tv i 3 timer og 21 minutter om dagen?
  • den mest sete danske film var Klovn - The Movie?
  • en syvendedel af befolkningen hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn?
  • vi sendte 13 milliarder sms-beskeder?
  • der var over 20.000 ledige stillinger på det danske arbejdsmarked?
Alt sammen i 2010.

Følg den samfundsmæssige udvikling år for år
Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.
 
Flot og farverigt design
Statistisk Årbog 2011
udkommer i en farverig hardback-udgave på over 500 sider med ca. 150 siders tekst, næsten 450 tabeller og rundt regnet 200 figurer.
 
Derudover er der links til bl.a. Statistikbanken, hvis du vil undersøge tallene nærmere.
 
www.dst.dk/aarbog kan du få meget mere at vide om årbogen.
 
Årbogen findes også på engelsk: Statistical Yearbook 2011.
 
Historiske udgaver af Statistisk Årbog
Øverst til højre på denne side under "Vælg udgave" kan du hente alle udgaver af Statistisk Årbog tilbage i tiden. Den første udkom i 1896.
 

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2010

Statistisk Årbog er en kilde til både nyttig og sjov viden om det danske samfund og danskerne.
Se Statistisk Årbogs hjemmeside på www.dst.dk/aarbog. Her kan du få meget mere at vide om årbogen.
____________________
 
Statistisk Årbog 2010 indeholder hundreder af tusinder af tal og giver et bredt kendskab til det danske samfund og udviklingen i Danmark gennem de seneste årtier. Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav, og du kan finde alt fra kuriøse informationer om fx en gennemsnitlig dansker til speciel viden.
 
Årbogen har fået nyt layout i 2010. Det gælder både omslag, sidelayout og udseendet af tekst, figurer og tabeller.
 
Noget for enhver smag
I Statistisk Årbog 2010 kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: Hvilken biograffilm der var mest set i Danmark, hvilket navn de fleste nyfødte bliver givet osv. Men du kan også finde tal for dansk økonomi, fx statistik om firmaer og regnskaber, bruttonationalprodukt, eksport/import osv.
 
Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.
 
Følg den samfundsmæssige udvikling år for år
Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.
 
Flot og farverigt design
Statistisk Årbog 2010 udkommer i en farverig hardback-udgave på over 500 sider med ca. 150 siders tekst, næsten 450 tabeller og rundt regnet 200 figurer.
 
Derudover er der links til bl.a. Statistikbanken, hvis du vil undersøge tallene nærmere.
 
Årbogen findes også på engelsk: Statistical Yearbook 2010.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2009

Statistisk Årbog er en kilde til både nyttig og sjov viden om det danske samfund og danskerne.
Se Statistisk Årbogs hjemmeside på www.dst.dk/aarbog. Her kan du få meget mere at vide om årbogen.
____________________
 
Statistisk Årbog 2009 indeholder hundreder af tusinder af tal og giver et bredt kendskab til det danske samfund og udviklingen i Danmark gennem de seneste årtier. Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav, og du kan finde alt fra kuriøse informationer om fx en gennemsnitlig dansker til speciel viden.
 
Noget for enhver smag
I Statistisk Årbog 2009 kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: Hvilken biograffilm der var mest set i Danmark, hvilket navn de fleste nyfødte bliver givet osv. Men du kan også finde tal for dansk økonomi, fx statistik om firmaer og regnskaber, bruttonationalprodukt, eksport/import osv.
 
Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.
 
Følg den samfundsmæssige udvikling år for år
Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.
 
Flot og farverigt design
Statistisk Årbog 2009 udkommer i en farverig hardback-udgave på 575 sider med ca. 150 siders tekst, 483 tabeller og rundt regnet 200 figurer.
 
Derudover er der links til bl.a. Statistikbanken, hvis du vil undersøge tallene nærmere.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2008

Statistisk Årbog er en kilde til både nyttig og sjov viden om det danske samfund og danskerne.
Se Statistisk Årbogs hjemmeside på www.dst.dk/aarbog. Her kan du få meget mere at vide om årbogen.
____________________
 
Statistisk Årbog 2008 indeholder hundreder af tusinder af tal og giver et bredt kendskab til det danske samfund og udviklingen i Danmark gennem de seneste år. Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav, og du kan gå på opdagelse efter alt fra den typiske dansker til speciel viden - fx hvor mange 70-årige der bliver gift med 30-årige.
 
Noget for enhver smag
I Statistisk Årbog 2008 kan du fx læse om de bløde sider af samfundet: At den mest sete film i 2006 var "Harry Potter og Fønix-ordenen", og at de mest populære navne for nyfødte var Lucas og Laura. Men du kan også finde tal for dansk økonomi, fx statistik om firmaer og regnskaber, bruttonationalprodukt, eksport/import osv.
 
Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.
 
Følg den samfundsmæssige udvikling år for år
Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.
 
Flot og farverigt design
Statistisk Årbog 2008 udkommer i en farverig hardback-udgave på 600 sider med omkring 150 siders tekst, 484 tabeller og omkring 200 figurer.
 
Derudover er der links til bl.a. Statistikbanken, hvis du vil undersøge tallene nærmere.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2007

Statistisk Årbog er en kilde til både nyttig og sjov viden om det danske samfund og danskerne.
Se Statistisk Årbogs nye hjemmeside på www.dst.dk/aarbog. Her kan du få meget mere at vide om årbogen.
 
____________________
 
Statistisk Årbog 2007 indeholder over en million tal og giver et bredt kendskab til den danske samfundsudvikling. Danskernes liv er beskrevet - lige fra vi bliver født, kommer i børnehave, i skole, på job, på hospitalet, på ferie, på pension og i graven.
 
Noget for enhver smag
I Statistisk Årbog 2007 kan du fx læse, at den mest sete film i 2006 var "Casino Royal", og at der aldrig før er blevet begået så mange voldsforbrydelser som sidste år. Du kan også finde tal for dansk økonomi, fx bruttonationalprodukt, eksport/import osv.
 
Igennem 19 kapitler beretter årbogen om alt fra den danske geografi, nationaløkonomi, infrastruktur og erhverv til navngivning, sociale forhold, boligforhold og sundhed. Også internationale forhold er medtaget i årbogen, så det danske samfund kan forstås i lyset af andre lande.
 
Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund.
 
Følg den samfundsmæssige udvikling år for år
Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.
 
Flot og farverigt design
Statistisk Årbog 2007 udkommer i en farverig hardback-udgave på 600 sider - deraf næsten 500 tabeller og over 130 siders forklarende tekst og figurer. I bogen findes en opslagsdel, der forklarer nøglebegreber.

Desuden er der links til Statistikbanken, hvis du vil gå videre med tallene elektronisk.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2006

Den 110. årgang af Statistisk Årbog sender læseren på en kalejdoskopisk rejse gennem danskernes liv og færden.

Danskernes liv bliver fortalt med tekst, tal og figurer - lige fra vi bliver født, kommer i børnehave, i skole, på job, på hospitalet, på ferie, på pension og i graven.

Udvikling og forandring, men også fakta
For hvert år, der går, udvikler samfundet sig, og hvert år bliver dette dokumenteret i Statistisk Årbog med opdaterede fakta, der giver et stort overblik over Danmark. Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år.

Noget for enhver smag
Igennem 19 kapitler beretter årbogen om alt fra den danske geografi, nationaløkonomi, infrastruktur og erhverv til navngivning, sociale forhold, boligforhold og sundhed. Også internationale forhold er medtaget i årbogen, så det danske samfund kan forstås i lyset af andre lande.

Der er noget at komme efter - både for borgeren uden indgående kendskab til tal og for den professionelle bruger, der ønsker at opdatere eller udvide sin viden fra år til år.

Alle, der ønsker at gå på opdagelse i dansk samtidshistorie, vil finde årbogen fyldt med interessant information.

Flot og farverigt design
Statistisk Årbog 2006 udkommer i en farverig hardback-udgave på 600 sider - deraf næsten 500 tabeller og over 130 siders forklarende tekst og figurer. I bogen findes en opslagsdel, der forklarer nøglebegreber.

Desuden er der links til Statistikbanken, hvis du vil gå videre med tallene elektronisk.

Rettelse
Efter årbogens udgivelse er tabel 231 vedrørende forbrug af drikkevarer ændret, og tekstafsnittet "Indkomst, forbrug og priser" er tilpasset disse ændringer. Den nye tabel og den reviderede tekst er med i pdf-versionen af Statistisk Årbog 2006.
Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2005

Årbogen giver et øjebliksbillede af livet i Danmark.
Vil du følge med i, hvordan det danske samfund udvikler sig, og hvad der rør' sig i danskernes liv og hverdag? Så giver Statistisk Årbog - 109. årgang! - inspiration og overblik ved at tegne et talbaseret øjebliksbillede af livet i Danmark.

Tendenser og historier
Samfundsøkonomien, erhvervslivet, den offentlige sektor og befolkningen forandrer sig hver eneste dag. Statistisk Årbog 2005 opfanger tendenserne og fortæller historierne om danskernes liv og færden. For bag tallene gemmer der sig mennesker, som lever et liv og skaber forandringerne.

Læs om danskernes indkomst, forbrug, fritid, arbejde, rejser, bolig, sundhed og navne. Om dansk erhvervslivs omsætning, beskæftigelse, struktur og brancher. Om inflationen, betalingsbalancen, skattetrykket og meget, meget andet.

Du finder også internationale tal, som giver mulighed for et perspektiv udefra.

Fra undervisning til underholdning
Statistisk Årbog 2005
er velegnet til research, analyse, dokumentation, opgaver, undervisning og debat. Den kan læses af lyst, hvis du vil have gode historier om danskernes hverdag eller selv gå på opdagelse i tallene.

I alle tilfælde giver årbogen en solid ballast af tal til ethvert formål.

Udgivelse af høj kvalitet
Statistisk Årbog 2005
er trykt i en farverig hardback udgave på 600 sider - deraf 500 tabeller og over 100 siders forklarende tekst og figurer.

I bogen findes en ordliste med nøglebegreber samt links til statistikbanken.dk, hvis du vil gå videre med tallene.

Flotte anmeldelser
Statistisk Årbog 2004
fik flotte ord med på vejen i pressen. Et par citater:

Statistisk Årbog er en af Danmarks vigtigste bøger. Den er indholdsmættet, den er spændende, og den er farverig! - TV2-Nyhederne.

Statistisk Årbog er overraskelsernes bog! ... Den kan sagtens konkurrere med lørdagskrimien på tv! - Berlingske Tidende.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2004

Klassikeren Statistisk Årbog er udkommet for 108. gang. Det 1,2 kg store opslagsværk rummer foruden 523 tabeller også mere end 100 sider velskrevet tekst med kort og figurer i farver.
Charmen ved årbogen er dens genkendelighed og kontinuitet. Men værket udvikler sig også fra år til år, både hvad angår design og indhold!

I år er der blandt andet kommet nye danske tabeller, som rammer ned i tidens debatter. For første gang er der tabeller om:
  • indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet
  • udviklingen i salg af cd'er og andre musikmedier
  • husdyrtætheden fordelt på amter
  • de mest producerede varer i Danmark.
Du kan også finde nye internationale tabeller om fx:
  • analfabetisme
  • ØMU-gælden
  • den offentlige saldo i EU.
Helt nyt er tillige et afsnit, der viser udgifterne til den offentlige og private forskning i Danmark.

Endnu en nyskabelse i år er, at årbogen er tænkt sammen med Danmarks Statistikbank: Neden under tabellerne er der henvisninger til den elektroniske statistik, som giver dig yderligere muligheder for at gå videre med tallene.

Statistisk Årbog 2004 indeholder i øvrigt som de foregående år masser af tekst, figurer og tabeller, som beskriver årets udvikling i Danmark, Færøerne og Grønland inden for emner som miljø, kultur, uddannelse, nationaløkonomi og offentlige finanser.

Sidst i bogen er der brugervenlige definitioner og ordforklaringer.

Statistisk Årbog er en praktisk opslagsbog til kontoret og hjemmet. Hav altid tal ved hånden - også når du skal afgøre et væddemål eller lave en quiz til julefrokosten!

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2003

Rigtig mange danskere valgte i 2002 at finde teltet og campingvognen frem til sommeren, faktisk 5 pct. flere end året før. Det er en blandt mange statistiske nyheder kan man læse sig til i den seneste udgave af Statistisk Årbog. Sidste år udkom Statistisk Årbog i november, men fremover vil hele Danmarks quizleksikon udkomme et halvt år tidligere.
Blandt de mange øvrige nyheder om danskerne og Danmark finder man i Statistisk Årbog også oplysninger om, at beskæftigelsen faldt med 14.000 personer i 2002, at hver tiende danske familie har mere end en bil, økologisk mælk udgør 10 pct. af den samlede mælkeproduktion, 8 pct. af befolkningen er enten indvandrer eller efterkommer, og at mænd i gennemsnit tjente 8.000 kr. mere om måneden i 2001 end kvinder.

Igen i år indeholder bogen masser af tekst, figurer og tabeller, som beskriver årets udvikling i Danmark, Færøerne, Grønland, fx inden for miljø, kultur, uddannelse, valg, transport og meget mere. Bogen indeholder også statistik om internationale forhold.

Hvert emneområde har sit eget afsnit, hvor de forskellige statistikområder bliver beskrevet i tekst og figurer. Sidst i bogen får man en brugervenlig oversigt over definitioner og ordforklaringer. Statistisk Årbog er en praktisk opslagsbog - et leksikon i tal - for hjem, skole, organisationer og erhvervsliv.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2002

Beskæftigelsen slog alle rekorder i 2001, den økonomiske vækst gik lidt i stå, antallet af AIDS-patienter steg, vi kørte mere i bil og mindre på cykel, en tredjedel af alle studerende var dagligt på internettet, solsorten var den mest almindelige fugl i Danmark og endelig er vi nu 5,368 mio. mennesker i Danmark.
Gennemsnitsalderen for den barslende mor er steget med tre år siden 1970, så hun i gennemsnit nu er 30 år. Det er dog kun lidt under halvdelen af de 30-årige kvinder, som er gift, mens det var tilfældet for hele 88 pct. i 1970. Til gengæld er de danske kvinder blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde.

Det er nogle af de oplysninger man kan finde i den nyeste udgave af Statistisk Årbog - igen i år indeholder Årbogen masser af tekst, figurer og tabeller, som beskriver udviklingen Danmark, Færøerne, Grønland i 2000, fx inden for miljø, kultur, uddannelse, valg, transport og meget mere. Bogen indeholder også statistik om internationale forhold.

Hvert emneområde har sit eget afsnit, hvor de forskellige statistikområder bliver beskrevet i tekst og figurer. Sidst i bogen får man en brugervenlig oversigt over definitioner og ordforklaringer. Statistisk Årbog er en praktisk opslagsbog - et leksikon i tal - for hjem, skole, organisationer og erhvervsliv.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2001

Forbruget af cigaretter faldt. De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Flere danskere er i beskæftigelse nu end nogensinde før. Danmark er en af de europæiske nationer, hvor indbyggerne lever kortest tid.

Det er nogle af de oplysninger man kan finde i den nyeste udgave af Statistisk Årbog - igen i år indeholder Årbogen masser af tekst, figurer og tabeller, som beskriver udviklingen Danmark, Færøerne, Grønland i 2000, fx inden for miljø, kultur, uddannelse, valg, transport og meget mere. Bogen indeholder også statistik om internationale forhold.

Hvert emneområde har sit eget afsnit, hvor de forskellige statistikområder bliver beskrevet i tekst og figurer. Sidst i bogen får man en brugervenlig oversigt over definitioner og ordforklaringer. Statistisk Årbog er en praktisk opslagsbog - et leksikon i tal - for hjem, skole, organisationer og erhvervsliv.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog 2000

Statistisk Årbog 1999

Statistisk Årbog 1998

Statistisk Årbog 1997